airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Regionale Baggrundsundersøgelser (RBU) 

Nært beslægtet med strategiske miljøvurderinger, finder en anden type baggrundsundersøgelse, der omfatter større områder i en ikke projekt-specifik kontekst; såkaldte Regionale Baggrundsundersøgelser (RBU).

En RBU har bl.a. til formål at vejlede mineselskaber, der ønsker at udføre råstofaktiviteter i et område, samt at bistå myndighederne i deres planlægning og regulering af sådanne aktiviteter. Jo mere viden der eksisterer om et områdes geologi, miljøkemi, biodiversitet, kulturarv og menneskelig brug, jo nemmere og mere målrettet kan aktiviteter planlægges i området. Tilsvarende er det værdifuldt at identificere, hvor viden er mangelfuld på disse områder.

RBU’er samler således viden på tværs af flere emner, og forsøger at give et helhedsindtryk omkring et områdes følsomhed i forhold til forstyrrelse og miljøpåvirkning. Mange af dataene fra disse undersøgelser kan bl.a. udtrykkes visuelt på kort, og dermed hjælpe myndigheder og interessenter til et grundigere helhedsbillede.

De Regionale Baggrundsundersøgelser udarbejdes og opdateres af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Grønlands Naturinstitut (GN), på vegne af Miljøstyrelsen for Råstofområdet. En oversigt over eksisterende RBU’er kan ses på DCE’s hjemmeside, hvorfra der også kan tilgås kortportal med visualisering af de behandlede data.

Nedenfor er links til de udarbejdede RBU’er